Category

Ny release

Category

I starten af 2020 sprang rapperen Benjamin Hav fra Benal ud som soloartist. Han udgav hele to albums, der blev udgivet med kun én uges mellemrum. Nu udkommer både “Spice Up Your Life” og “Dit Syge Dyr” på vinyl. Selvom musikken denne gang er i Benjamins eget navn, disker han stadig op med den kontante levering og legesyge tilgang til sproget, som han er kendt for. Produktionerne er stadig i høj grad elektroniske, men der er nogle enkelte afstikkere. Lyt bl.a. til det country-klingende titelnummer på “Spice Up Your Life”.

Albummet udkommer også i en meget begrænset farvet vinyl!
For forudbestilling af denne – ring til os på 38 40 00 10.

Release 01. maj 2020. 

 

 

En af Danmarks mest populære rockbands vender tilbage d. 20. marts med albummet “Alter Echo”. Det er dog ikke en tilbagevenden til det Dizzy Mizz Lizzy, som vi kender. Nyt årti betyder ny lyd. Tim Christensen og band er dykket ned i mørket og udforsker i højere grad stemninger og klang. Som man kender det fra Beatles mesterværket “Abbey Road”, består b-siden af en medley, der er skabt i sammenhæng, men også kan nydes i små bidder.

Release 20. marts 2020. 

 

 

Der er allerede gået 5 år siden, den canadiske pop-dreng gik sejrsgang i hele verden med nogle af årtiets største hits i form af “Sorry” og “Love Yourself”. Efter en længere kamp med depression og misbrug er den nu gifte Bieber tilbage med nyt. På “Changes” bevæger Justin sig hen i en mere R&B inspireret retning. Det kan blandt andet høres på singlen “Get Me” med Kehlani.

CD Release 14. februar 2020. Vinyl Release 13. marts 2020. 

 

Der er gået en del rygter om nyt Suspekt album siden rap-gruppen slap singlen “Gonzo” i maj 2019. På under ét år er singlen gået hen og blevet et af drengenes største hits hidtil. Nu kommer Albertslund-trioens syvende studiealbum “Sindssyge Ting” endelig. Suspekt beskriver selv albummet som et møde mellem vanvid og videnskab. Pladen byder på numre der rammer over 10 minutter i spilletid, samt gæsteoptrædener fra bl.a. Anne Linnet og den nye kvindelige rap-stjerne Tessa.

Albummet udkommer på blå/sort dobbelt vinyl i lækker gatefold og som digipak CD.

Release 14. februar 2020. 

 

“Everybody’s Everything” er soundtracket til dokumentaren af samme navn, som omhandler den afdøde emo-rapper Lil Peep. Albummet indeholder nogle af Lil Peeps sidste sange, samt numre der aldrig har været udgivet til offentligheden før. Pitchfork Magazine har beskrevet albummet som en rejse gennem rapperens menneskelige udvikling. 

Release 14. februar 2020. 

 

Stormzys massive hype startede med den charmerende youtube-video “Shut Up” i 2015. Siden har han spillet foran tætpakkede scener i hele verden, og headliner endda Royal Arena d. 21. februar 2020. Selvsamme dag udkommer hans meget anmelderoste studiealbum “Heavy Is the Head” for første gang på vinyl. Som om det ikke er nok, udkommer den kun i en ekstremt begrænset guldvinyl. 

Release 21. februar 2020. 

 

Da Archy Ivan Marshall, bedre kendt som King Krule, udsendte sit debutalbum i 2013, havde han blot rundet 19 somre. Den unge brites dybe, utæmmede stemme og  fængslende tekster kan minde om en ung Tom Waits, og han er da også hastigt på vej op i samme luftlag. Han seneste album “The Ooz” fra 2017 var en psykedelisk og mørk rejse ned i Archys sind. GAFFA kvitterede med fuldt hus og Soundvenue med 5/6 stjerner.

Det er ikke meget vi ved om det nye album “Man Alive!”, men Archy er kendt for at blande så alsidige genre som blues, trip-hop, surf rock og punk. Albummet lander d. 21. februar i hele 3 forskellige vinyl-versioner. En standard sort, en farvet hvid, og en farvet hvid der samtidig indeholder en flexi disk.

Release 21. februar 2020.

 

Efter 22 års albumpause er rap-gruppen bag landeplagen “Verdens Længste Rap” tilbage med splinternyt materiale.
Østkyst Hustlers er først og fremmest historiefortællere, og den nye plade er en fortælling om en mand i panikalderen, hvis liv ramler sammen om ørene på ham.

Østkyst Hustlers har en helt særlig tilgang til det danske sprog, og det oplever man også på “Titusind Timer”.

Release 07. februar 2020.

 

Efter 5 års albumpause vender Grimes tilbage med sit futuriske og utraditionelle popmusik. I 2012 brød Grimes igennem lydmuren med albummet “Visions”, som hun selv har produceret udelukkende i Apples gratis software Garageband. Musikmediet Pitchfork kårede sangen “Oblivion” til 2010’ernes absolut bedste single!

“Miss Anthropocene” er et konceptalbum der fortæller historien om en gudinde over klima. Skabt ud af elfenben og olie er Miss Anthropocene en dæmon som underholder sig ved verdens undergang.

Foruden den sædvanlige sorte vinyl udkommer pladen også i en flot pink version.

Release 21. februar 2020.

 

Med en spilletid på knap 26 minutter er “Father of All Motherfuckers” Green Days korteste album til dato!
Forsanger Billie Joe Armstrong har beskrevet albummets lyd som en kæmpe fuckfinger og en tour de force i genre som glam, motown, soul og selvfølgelig punk.

“Father of All Motherfuckers” tager lytteren gennem livets op – og nedture.

Release 07. februar 2020.